Lavere vækst i andet kvartal end ventet

    vaekst_polen_arbejder_byggeri_jens_moerch

    Trods rekordstor vækst viser tallene for andet kvartal i år, at væksten er lidt mindre end forventet – og nok til, at regeringens budget ikke længere holder sammen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Væksten i bruttonationalproduktet i andet kvartal i år var lavere end eksperternes og regeringen havde forventet.


    Væksten i andet kvartal 2016 var på 3,1 procent – 0,2 procent under økonomernes forventning, oplyser Polens Statistik (GUS).

    Budget hænger ikke sammen

    Malgorzata Starczewska-Krzysztoszek der er cheføkonom i Lewiatan, siger at med de nye tal er regeringens samlede vækst-prognose for hele 2016 ikke længere opnåelig.

    – Udviklingen i BNP-væksten i første halvdel af året er bekymrende, og det er ikke længere muligt at nå 3,8 procent, som er forudsætningen for regeringens budget, siger hun til Polsk Radio.

    Økonom enig

    Økonomiprofessor Tomasz Gruszecki er enig i, at prognosen bør justeres. 3,8 procent er da realistisk, men jeg vil hellere satse på 3,4 eller maksimalt 3,5 procent, siger han til Polsk Radio.

    Tal er gode nok

    Trods de nye tal, afviser vicestatsministeren at det er problematisk nyt. Mateusz Morawiecki siger derimod at oplysningerne er opmuntrende, og at den svagere vækst i første halvår kan alene tilskrives den tidligere regering.

    God løn og beskæftigelse

    Vicestatsminister Morawiecki henleder opmærksomheden på at arbejdsmarkedet har det godt, at ledigheden er rekordlav og at lønningerne stiger.