Lech Walesa: Kun et dokument er ægte i spionsagen

    lech_walesa_maj_2015_polen_polennu

    Lech Walesa afviser pure beskyldninger om, at han skulle have arbejdet for kommunisterne op gennem 1970’erne som spion. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    GDANSK: Polens tidligere præsident Lech Walesa afviser dokumenter der skulle bevise at han var spion.


    Der er kun et dokument der bærer Lech Walesas underskrift blandt de papirer der blev beslaglagt ved en ransagning af en afdød kommunistisk indenrigsministers hjem, siger Lech Walesa efter en gennemgang.

    En ægte underskrift

    Lech Walesa har underskrevet et dokument, men de øvrige dokumenter der ifølge anklagerne beviser at Walesa modtog penge og arbejdede for kommunisterne i 1970’erne, er falske hævder den tidligere præsident og første formand for Solidarnosc.

    – Kun et dokument er ægte siger Lech Walesa. Resten er falske og jeg har navnene på dem så har lavet dem, og de har allerede indrømmet, at de er falske, siger Lech Walesa efter at have gennemgået dokumenterne.

    Fastholder anklage

    I februar hævdede IPN, at dokumenterne var ægte.

    Chefen for IPN, Lukasz Kaminski siger til Polsk Radio, at dokumenterne indeholder en håndskrevet aftale om at samarbejde med sikkerhedstjenesterne er underskrevet af Lech Walesa med kodenavnet Bolek. Han tilføjer, at andre dokumenter med kodenavnet Bolek angiver at han har modtaget penge.

    Gammelt had

    Det er en kendt sag i Polen, at landets stærke mand Jaroslaw Kaczynski nære stort had til Lech Walesa. De stod sammen under Solidarnosc tiden, men da Lech Walesa blev præsident betegnede han brødrene Kaczynski som utroværdige, og smed dem ud af sin inderkreds.