LEDER: Danmark tager imod

Danske_ambassade_i_Polen

Den danske udenrigsminister kunne godt nå frem til Kaczynskis begravelse. I stedet bliver der taget imod i Danmark.


Det er utidssvarende og et udtryk for mangel på respekt og indsigt, at en formel procedure hindrer, at den danske regering er repræsenteret til en vigtig tragedie i et af vore nabolande, som begravelsen af Polens præsident Lech Kaczynski i Krakow.

Den danske udenrigsministers deltagelse ville ikke have udløst diplomatiske eller protokolmæssige problemer mellem Danmark og Polen, og virker mere som et forsvar for udenrigsministeren, end et forsvar for danske interesser i Polen.

Dronning Margrethes afbud var forståeligt, og vil næppe fremkalde panderynker i Polen, og slet ikke efter monarkens travle uge i anledning af 70 års fødselsdagen.

Men, at den danske regering ikke er repræsenteret, vil blive opfattet som et udtryk for en ligegyldig holdning til de dansk-polske relationer.

Den danske arrogance kommer endda på et tidspunkt, hvor Danmark arbejder tæt sammen med Polen om det polske EU-formandskab i slutningen af næste år.

Danmarks udenrigsminister Lene Espersen har ikke ønsket at kommenterer kritikken. Og det er meget forståeligt.

Det kan være, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen vil gøre det på tirsdagens pressemøde.

Den russiske præsident trodsede flyveforbuddet og kom til Krakow. Han ved godt, at det er vigtigt for polakkerne at være til stede når den slags tragedier finder sted. Den russiske præsident sendte dermed et meget stærkt signal om forståelse, vilje til dialog, medfølelse og samarbejde med polakkerne.

Danmark valgte kun at tage imod. Det er også et signal