Polen har nedlagt veto mod yderligere CO-2 begrænsninger, men EU har stadig ikke forstået de polske dilemmaer, mener polennu.dk.
At Polen har nedlagt veto mod yderligere begrænsninger i CO-2 udledningerne, må ikke komme bag på hverken EU eller den danske klimaminister, og slet ikke på EU’s danske klimakommissær.
Hvis der findes løsninger i EU for Polens særlige situation på klima- og energiområdet, så er Polen også indstillet på at bidrage til yderligere CO-2 reduktioner og andre gode, grønne tiltag. Det har nationens repræsentanter sagt og skrevet ved flere lejligheder.
Polen har i den forbindelse bl.a. foreslået sine EU-venner et særligt ”energi-NATO”, hvor EU-landene skal garantere hinandens energileverancer på samme måde som NATO i dag bygger på et solidarisk princip.
Polen er lige nu dybt afhængig af gas fra Rusland, og gasleverancerne er gentagne gange blevet afbrudt. Trods EU-protester. Kreml bruger energien som et udenrigspolitisk redskab i forhold til Ukraine, Hviderusland, Polen og andre lande, der tidligere var indlemmet i Sovjetunionen.
Den afhængighed af Rusland vil Polen ud af, og problemstillingen bør være velkendt i de europæiske hovedstæder.
Polen har meget kul, men desværre den kultype, der er allermest miljøbelastende. Polen er altså, med forslaget om de yderligere reduktioner, og med udsigt til CO-2 kvoter som en handelsvare med børsregulering, i en meget usikker situation – såvel sikkerhedspolitisk som økonomisk – og ikke mindst når EU-vennerne blankt har afvist de solidariske principper. Og det med at være i en international usikker situation, har Polen ikke gode historiske erfaringer med.
Polen har også advaret EU mod, at CO-2 kvoterne skal kunne handles og gøres til genstand for spekulation. En bekymring der har vist sig at være berettiget, og bl.a. bevist ved, at en dansk fejl i kvote-handlen har betydet at EU er blevet tappet for milliarder af euro af CO-2 spekulanter og fuskere, der har gennemskuet systemet, langt bedre end ophavsmændene og de ansvarlige.
Hvis EU, og den danske klimaminister, vil have Polen med på yderligere CO-2 reduktioner, så er det helt afgørende, at Polen får de garantier, der sikre at EU-landene vil være energi-solidarisk med Polen, hvis forsyningerne stopper, eller hvis andre forhold, ændrer energiforsyningerne. Indtil da vil polakkerne ikke engang overveje at sige ja til nye klimatiltag.
Hvad der yderligere har forværret polakkernes indstilling til samarbejdet med EU-partnerne og til målet om CO-2 begrænsninger, er den europæiske accept af den kontroversielle gasledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland, der har til formål at styre gassen uden om de tidligere lande i Sovjetunionen. Mange europæiske lande er blevet bestukket for at sige ja til gasledningen – deriblandt Danmark, som fik genoptaget sin svineeksport til Rusland. Sveriges udenrigsminister og den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, er også på listen over tilhængere af ledningen, der har fået millioner. Polen og andre EU-medlemmer blev ikke taget i ed, og deres modstand mod projektet blev ignoreret.
Og vel at mærke; er det en gasledning, der opføres i Østersøen, som er et af de mest miljømæssigt truede farvande i verden, men alligevel godkendt af miljømyndighederne i landene omkring.
Før EU, og det danske EU-formandskab, forstår polakkernes bevæggrunde for modstanden, før sker der ingen fremskridt i forhandlinger mellem Polen og EU på klimaområdet. Polen vil fortsat blokere for initiativer i den retning, indtil EU viser forståelse for Polens særlige problemstillinger.
EU har med Danmark, Tyskland og Sverige i spidsen for den kontroversielle gasledning mellem Rusland og Tyskland, og med afvisningen af solidariske EU-energiløsninger, skubbet polakkerne langt væk fra klimaforhandlingerne – det polske veto bør ikke komme som en overraskelse for det danske EU-formandsskab, men bør være en øjenåbner…”.
Jens Mørch, polennu.dk
