Lektor Svend Gottschalk Rasmussen fra Syddansk Universitet, advarer København Universitet mod planerne om at slå Balkan og polsk studierne sammen, som alternativt til en lukning af de sidste polske uddannelser i Danmark. Arkivfoto.
OPDATERET: Lektor Svend Gottschalk Rasmussen tager til genmæle i striden om nedlæggelsen af de sidste polske studier i Danmark.
Lektor Svend Gottschalk Rasmussen fra Syddansk Universitet, tager nu til genmæle efter at der er rejst kritik af hans holdning i forbindelse med lukningen af de sidste polske studier på København Universitet.
Kritikken blev fremført i magasinet Røst og lektor Svend Gottschalk Rasmussen advarer nu imod de nye planer, da han ikke mener der er brug for halvstuderede røvere.
LÆS OGSÅ
Magasinet Røst: Debatten om polsk og Balkan-studierne
– Jeg er blevet kritiseret for ikke at tilbyde en forklaring på, at sprogundervisningen i polsk vil komme til at lide under, at faget polsk bliver en del af et tværfagligt områdestudium om Østeuropa. Forklaringen er ligetil, siger Svend Gottschalk Rasmussen til polennu.dk.
Mindre tid til polske
– Når man stopper flere fag og sprog ind i et studium, bliver der mindre tid og færre timer til polsk. Jeg går jo ikke ud fra, at studietiden skal forlænges, eller at timetallet skal forøges. Det koster jo penge. Man kan nu en gang ikke blæse og have mel i munden på samme tid, siger lektoren fra Syddansk Universitet.
Svar på jobmuligheder
Svend Gottschalk Rasmussen reagerer i sammen forbindelse på et citat i samme artikel: Her vil en tværfaglig uddannelse i Østeuropastudier om væsentlige politiske og kulturelle forhold med polsk specialisering give bedre erhvervsmuligheder.
– Det er nok ikke underbygget af nogen som helst undersøgelser på arbejdsmarkedet. Men ideen er jo nok, at når de studerende kan noget om et stort område som Østeuropa, kan de lettere få arbejde, end hvis de kun kan noget om Polen, siger lektoren.
Halvstuderede røvere
– Igen vil man gerne blæse og have mel i munden på samme tid. Man taler om ‘polsk specialisering’, men den bliver jo netop udhulet. Det, jeg frygter, er, at man kommer til at uddanne ‘halvstuderede røvere’, og dem tvivler jeg på, at der er brug for.
Lektor Svend Gottschalk Rasmussen kan godt forstå, at man på Københavns Universitet står i en vanskelig forhandlingssituation og forsøger at redde, hvad reddes kan.
– Det har jeg været igennem mange gange i mit lektorliv.
– Men der er én ting, der slår mig i alt det her. Man har ikke på noget tidspunkt debatteret det egentlige problem, der er skyld i lukningen af så mange sprogfag i de sidste år, nemlig taxametersystemet. Kunne universiteternes ledelser og uddannelses- og forskningsministeriet dog ikke tage sig sammen og indse, at et sådant finansieringssystem er ubrugeligt, når det gælder alle sprogfag bortset fra engelsk.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Lektor: Polsk sprog og kultur er et studie for sig
I Poznan kan de
– På universitetet i Poznan i Polen underviser man i både finsk, dansk, norsk og svensk med studenteroptag hvert andet år. Og disse sprogfag er ikke lukningstruede. Man bliver nødt til at slagte den hellige ko, taxametersystemet, for at få liv i sprogfagene, siger lektor Svend Gottschalk Rasmussen til polennu.dk.