Lov og Retfærdigheds-partiet er nu størst i Polen

    Jaroslaw_Kaczynski_1

    Jaroslaw Kaczynski er formand for Lov og Retfærdighedspartiet, der er størst i Polen efter seneste måling. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Kaczynski’s Lov og Retfærdighedsparti er nu større end regeringspartiet Borgernes Platform i ny måling.


    Efter et par hektisk uger i polsk politik, hvor Polens statsminister fyrede to ministre og chefen for det nationale energiselskab PGNiG, er regeringspartiets popularitet dalet.

    PiS størst

    Hvis der var valg i dag, ville Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) få 31 procent af polakkernes stemmer, mens regeringspartiet Borgernes Platform (PO) kun ville opnå 30 procent, viser en dugfrisk måling fra Homo Homini.

    Kun fire partier

    Den øjeblikkelige meningsmåling viser også, at kun to partier ud over PiS og PO, ville komme i Sejmen, hvis der var valg i dag.

    Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) får i målingen opbakning fra 13 procent af polakkerne, mens det mindste regeringsparti, det Polske Bondeparti nyder opbakning fra 6 procent.

    Debutant ude

    Det kontroversielle oppositionsparti, Palikot-bevægelsen, der er det tredje største parti i Sejmen i dag, ville kun opnå 3 procent af stemmerne, og dermed ikke nok til at komme over spærregrænsen, der er på 5 procent i Polen.