Lufthavne i Warszawa lukket af tåge

    Warszawa_Lufthavn_Martin_Bager_polennu

    Der er hektisk aktivitet i Warszawa internationale Chopin lufthavn, da flytrafikken er indstillet på grund af tæt tåge. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Tæt tåge har lukket lufthavne i den polske hovedstad, og fly omdirigeres til andre polske byer.


    Siden tirsdag aften har tæt tåge lukket Warszawa to vigtigste lufthavne, Chopin Internationale lufthavn og Modlin lufthavnen uden for den polske hovedstad.

    Opklaring på vej

    Også flyene denne morgen er blevet aflyst, og tidligst klokken 10 forventes der at være opklaring nok til at flyvningerne kan genoptages.

    Begge lufthavne

    Tågen berørte tjenester til og fra begge af hovedstadens vigtigste lufthavne, Warszawa Chopin Lufthavn og Warszawa Modlin Lufthavn. Fly til den internationale lufthavn omdirigeres til Gdansk og Krakow, men fly til Warszawa Modlin Airport omdirigeres til Gdansk og Bydgoszcz.

    – Beslutningen afhænger altid af kaptajnen – det er ham, der alene bestemmer om flyet vil lande eller vil videre til en anden lufthavn, siger Przemyslaw Przybylski, der er talsmand for Chopin lufthavnen.

    Statsminister til Krakow

    Polens statsminister Ewa Kopacz måtte tirsdag aften lande i Krakow, efter et møde i Bratislava. Statsministeren blev herefter kørt til Warszawa i bil på grund af tågen.

    Det var tæt tåge der i 2010 betød at præsident Lech Kaczynskis fly styrtede ned ved Smolensk i Rusland og blev dræbt sammen med 95 andre højtstående polakker.