Der sættes massivt ind for at modernisere det polske jernbane net. Arkivfoto.
WARSZAWA: Statsbanerne i Polen, PKP, forventer at renovere 1.500 km af det polske jernbanenet i år.
De polske statsbaner, PKP, vil bruge 7 milliarder zloty i år på at renovere cirka 1.500 km jernbanespor. Men det er kun første del, af en større plan der gennemføres med støtte fra EU i perioden frem til 2020.
Stor mulighed
– Vi har en stor mulighed for at forbedre de polske jernbaner, takket være det største investeringsprogram i historien indenfor denne sektor, siger viceminister for infrastruktur Zbigniew Klepacki til dagbladet Rzeczpospolita.
60 milliarder zloty
Det ventes at der vil blive investeret over 60 milliarder zloty i de polske jernbaner i tiden fra nu og frem til 2014. Pengene kommer fra såvel Polen som EU.