Milliarder på vej til Polen fra Europa-Kommissionen

Polen EU milliarder på vej
Europa-Kommissionen har meddelt, at der er 5 milliarder på vej til Polen. Pengene er et forskud fra en pulje der skal sikre EU-medlemslandene energiuafhængighed af Rusland. Arkivfoto.

BRUXELLES: Der er milliarder af euro på vej til Polen fra Europa-Kommissionen. De første fem kommer inden årets udgang.


Europa-kommissionen har tirsdag godkendt Polens ansøgninger, og nu er de første 5 milliarder på vej til Polen fra EU og udbetales inden årets udgang.

EU-kommissærerne har godkendt Polens ansøgning om yderligere 25 milliarder euro (23 milliarder i billige lån og 2,76 milliarder i støtte). De første 5 milliarder er en forudbetaling på ansøgningen.

Forskuddet består af 551 millioner euro i tilskud, og 4,5 milliarder euro i billige lån. Pengene kommer fra et EU-program, der har til formål at gøre EU-lande fri for afhængighed af energi fra Rusland.

Flere milliarder på vej?

EU tilbageholder fortsat milliarder af euro til Polen, som er blokeret på grund af Kaczynski-regeringens problemer med retsstaten og frie medier. Midlerne ventes at kunne frigives efter nye forhandlinger med en ny kommende polsk regering. Dermed kan der være flere milliarder på vej til Polen.

 

Vil du støtte vores dækning, så vil ethvert økonomisk bidrag være en stor hjælp. Vi har nemlig fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.