Da Anden Verdenskrig begyndte den 1. september 1939 ud for Westerplatte ved Gdansk, var det samtidig enden på Polens frihed. Polen rummer derfor en lang række museer om den krig, der vendte op og ned på Europa, og som udover at koste mere end 50 millionerne mennesker livet, også betød en ny magtbalance i verden med Sovjetunionens besættelse af bl.a. Polen. For polakkerne sluttede Anden Verdenskrig først den 4. juni 1989.
Den 9. november samme år væltede Berlin-muren.
Vi bringer her en række af de mest kendte steder fra tiden 1939 – 1989, der i dag er museer eller udflugtsmål, og med relevant link.
God fornøjelse!
Warsaw Uprising Museum, Warszawa Opstanden, Warszawa – Et nyt enestående museum, der fortæller om polakkernes blodige kampe for frihed under Anden Verdenskrig. Opført i 2003. Sprog: Engelsk og polsk.
Home Army Museum, Warszawa Hjemmehærens museum fra modstandskampen i Warszawa under Anden Verdenskrig, hvor det meste af byens befolkning blev udslettet og 84 procent af byen. Sprog: Engelsk og polsk.
Auschwitz-Birkenau Memorial and Museum Museum om den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, der ligger to timers kørsel fra Krakow. Lejren var den mest berygtede under tyskernes Tredje Rige og blev befriet i januar 1945. Det anslås at mere end 1,5 millioner mennesker har mistet livet i Auschwitz-lejrene. Sprog: Engelsk og polsk.
Majdanek Concentration Camp Museum i Majdanek, som var en af tyskernes mange koncentrationslejre. Danske modstandsfolk og kommunister blev også sendt til lejren. Lejren blev bygget til mellem 25.000 og 50.000 fanger. Sprog: Engelsk og polsk.
Stutthof Concentration Camp Museum over Stutthof koncentrationslejren. Lejren husede primært polske patrioter der kom fra daværende Danzig og Pommeren regionen. Lejren blev forberedt allerede i 1936, for at kunne fjerne polakkerne fra de tidligere tyske områder. Lejren havde plads til 3.500 fanger. Sprog: Engelsk, tysk, polsk og russisk.
Treblinka Museum Lejren Treblinka menes at have kostet 800.000 mennesker livet, heriblandt mange børn. Lejren og museet ligger kun 65 km fra Warszawa, og lejren var en af de mest berygtede under Nazismen i Europa. Sprog: Engelsk, polsk og tysk.
Ulveskansen – Hitlers hovedkvarter ved Østfronten Hitlers hovedkvarter ved Østfronten under Anden Verdenskrig var Ulveskansen ved den polske by Gierloz. Ulveskansen bestod af 80 bygninger, 50 bunkere, eget kraftværk, banegård, lufthavn, biografer, kasino og luksusboliger. Hele området var camoufleret, mineret og indhegnet med pigtrad. Da tyskerne blev trængt tilbage i 1945 sprængte de bygningerne, men ruinerne er i dag tilgængelige for turister. Sprog: Kun polsk.