Det er i tunnelsystemet under dette slot i Walbrzych, hvor Adolf Hitler havde et af sine mange tilholdssteder. Den gang var slottet tysk, men efter krigen blev det polsk, og først i 1970’erne kom de første rygter om et hemmeligt nazi guld-tog. Nu fortsætter eftersøgningen. Arkivfoto.
WALBRZYCH: Polen forsvarsminister har meddelt, at det hemmelige nazi guld-tog der er fundet i Polen, er renset for sprængstoffer og andre kemiske trusler.
Polske militæreksperter har undersøgt og sikret området omkring det sted, hvor et hemmeligt nazi guld-tog menes at være i nærheden af Walbrzych i det sydvestlige Polen. Eksperterne har kigget efter sprængstoffer, kemikalier og andre farer.
Fjernet trusler
Polens forsvarsminister og vicestatsminister Tomasz Siemoniak bekræfter nu, at stedet ikke længere er farligt, men at militæret har fjernet trusler på stedet.
– For os, for regionen og Forsvarsministeriet, har det været vigtigt at gøre stedet sikkert, og fjerne enhver trussel, sagde forsvarsministeren i weekenden.
Hvad der nu skal ske i de hemmelige tunneller med guldtoget, er nu formelt op til byens borgmester i byen og Kulturministeriet.
Polak og tysker
Interessen for det forsvundne guld-tog blev igen vakt til live, da en polak og en tysker gennem en advokat henvendt sig til myndighederne i Walbrzych, og påstod at de havde fundet et skjult tog med glemte nazi-skatte. Oplysningerne havde de fået fra en afdød tysk officer, der fortalt om guldtoget inden han døde.
10 procent i findeløn
De to personer krævede at få en findeløn på 10 procent af togets værdi, til gengæld for at fortælle hvor toget står skjult.
Toget indeholder ifølge de to personer værdifulde genstande, industriprodukter og guld.
Gammel legende
Det er en gammel legende i Walbrzych, at nazisterne skjulte et guld-tog under deres tilbagetrækning i sidste del af Anden Verdenskrig med mange af de værdigenstande, de havde taget i de besatte lande.
Skjulte tunneller
Slottet Ksiaz nær Walbrzych skulle have været Hitlers hovedkvarter og blev under krigen voldsomt ombygget, og der blev gravet og sprængt lange tunneller i bjerget under slottet. Den gang var området tysk, men efter krigen blev området polsk.
Arbejdet var tophemmeligt. Det ledtes af en håndfuld SS-officerer og udførtes af kz-fanger, der alle blev skudt undervejs, så det var først i 1970’erne de første tunneller blev opdaget, og man ved ikke om alle er fundet endnu.
Næste skridt?
Det ventes at borgmesteren i Walbrzych vil redegøre for hvad der nu skal ske i området, efter at militæret har givet grønt lys for at nærme sig toget.
Siden historien kom frem, har folk fra hele verden valfartet til stedet i håbet om at finde guldtoget, og se de mange hemmelige tunneller.