Norges regering stopper udbetalinger til Polen

Polens præsident Andrzej Duda vil ikke mødes med sin rival Rafal Trzaskowski til en debat på den uafhængige tv-station TVN. Arkivfoto.

OSLO: Det norske udenrigsministerium vil ikke sende penge til Polen, efter at præsident Andrzej Duda har underskrevet love, der er i strids med aftalerne om uafhængige domstole.


Norges udenrigsminister har torsdag annulleret en aftale om støtte til domstolene i Polen på 700 millioner norske kroner.

Kompensation for EU fordele

Pengene er en del af Norges bidrag til EØS-fondene, der er en kompensation som Norge, Island og Lichtenstein betaler for at nyde godt af en række EU-fordele, uden at være medlem af fællesskabet. Norges bidrag har i seneste EU-budgetperiode, der udløber i år, været på 8 milliarder norske kroner.

Men de udbetalinger sætter Norge nu en stopper for. Og årsagen er præsident Andrzej Dudas godkendelse af love, der giver politikerne magten over domstolene, som ifølge aftalerne i EU ellers skal være uafhængige.

– I lyset af de seneste begivenheder i Polen står det klart, at de norske myndigheder ikke vil underskrive aftaler med Polen inden for retsvæsenet, sagde Norges udenrigsminister Audun Halvorsen torsdag. Den manglende underskrift betyder også, at Polen kommer til at mangle pengene.

– Det er et stærkt signal vi vil sende til de polske myndigheder, der understreger den norske regerings bekymring for udviklingen i Polen, når det gælder ​​retsstaten og uafhængige ​​domstolene, sagde ministeren.

Hastebehandles ved EU-domstolen

EU-domstolen hastebehandler i øjeblikket sagen om de nye polske retsreformer der er gennemført trods advarsler, og det ventes at Polen idømmes dagbøder i millionklassen.