Regeringspartiet Lov og Retfærdighedspartiet går tilbage i ny måling, som giver en stor vælgerlussing til det tidligere regeringsparti Borgernes Platform der har været med til at besætte parlamentet. Til gengæld har partiet Moderne Polen, der også er med i besættelsen, oplevet stor fremgang i målingen. Arkivfoto.
WARSZAWA: Polens regeringsparti står til tilbagegang. Det gør de tidligere regeringspartier også, et af dem kommer slet ikke i parlamentet.
Årets første meningsmåling viser tilbagegang for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS). Tilbagegang har også de tidligere regeringspartier Borgernes Platform (PO) og Det Polske Bondeparti (PSL), der slet ikke kommer i parlamentet efter målingen.
Valg på søndag
Undersøgelsen der er gennemført for Nova TV har samlet polakkernes svar på, hvem de ville stemme på, hvis der var valg på søndag.
Lussing til regeringspartier
Regeringspartiet PiS går 4 procent tilbage, mens det tidligere regeringsparti PO går hele 8 procent tilbage. Til gengæld går Moderne Polen og Kukiz begge frem med 6 procent. SLD går frem med 5 procent, og det nye Razem der er demokratiske socialister, kommer ind med 5 procents opbakning. Se resultaterne før og efter herunder.
Måling januar
Tallet i parentes angiver resultatet af den foregående måling, der er fra den 23. december. Her er resultatet:
PiS (Lov og Retfærdighedspartiet): 31 procent (35)
Noeoczesna (Moderne Polen): 24 procent (18)
Kukiz ’15: 15 procent (9)
PO (Borgernes Platform): 11 procent (19)
SLD (Demokratisk Venstre Alliance) 8 procent (3)
Razem: 5 procent (2)
PSL (Bondepartiet) 4 procent (3)
Målingen er gennemført efter at parlamentet blev besat af medlemmer fra PO og Moderne Polen.