Ny polsk regering uden flertal tages i ed mandag

En ny polsk regering tages i ed mandag kl. 16.30. Det oplyser præsidentpaladset. Serveretten gives til Mateusz Morawiecki, selv om han ikke kan samle et flertal. Manøvren giver Kaczynski-regeringen mindst to uger mere i regeringskontorerne. Foto: KPRM.

WARSZAWA: Mandag eftermiddag tages en ny polsk regering uden flertal i ed. Det giver Kaczynski-regeringen mere tid ved magten.


Selv om et flertal i det polske parlament har aftalt at danne en ny regering, så tages en ny polsk regering uden flertal i ed, mandag kl. 16.30. Tidspunktet er oplyst af præsidentpaladset.

(Fortsættes under)

Det bliver den afgåede statsminister Mateusz Morawiecki der som allerede meddelt, får serveretten til at danne regering igen. Ifølge forfatningen skal regeringen og dens politik vedtages af et flertal i parlamentet for at være gældende inden 14 dage at en regeringsleder er taget i ed. Det flertal er der ikke.

Flere af de afgående ministre fra Kaczynski-regeringen, herunder forsvarsminister Mariusz Blaszczak og vicestatsminister Jacek Sasin vil ikke stille op i teaterstykket om den nye regering, da de ved der ikke er en chance for at regeringen bliver indsat.

(Fortsættes under)

Historisk polsk valg

Dermed udstiller Kaczynski-regeringen og præsident Andrzej Duda igen sin disrespekt for flertallet af vælgerne, efter parlamentsvalget den 15. oktober. Et historisk valg, hvor næste 74 procent af polakkerne stemte – det højeste antal deltagere ved et valg i Polen nogensinde – også højere end det historiske valg i 1989 med Lech Walesa.

Udpeger regering uden flertal

Den polske præsident Andrzej Duda er i sin forfatningsmæssige ret til at udpege en kandidat uden chancer for succes, men han handler direkte mod hensigterne i forfatningen. Duda er udpeget af den stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski, som vil gøre alt for ikke at slippe magten. I den proces, er præsidenten et vigtigt værktøj. Ifølge forfatningen skal præsidenten være præsident for alle polakker, og være fri for partiinteresser. Men sådan er det ikke. Det er præsidenten der har valgt processen, som betyder at Kaczynski-regeringen kan blive i ministerierne, og fjerne beviser for ugerninger. De kan fortsat også dele ud af statens ejendom og penge.

Et markant flertal med tidligere Donald Tusk i spidsen og som statsministerkandidat, kan alene mønstre det flertal der skal til for at indsætte en ny regering.

Der er sat et hold til en ny polsk regering. Et flertal i parlamentet har peget på Donald Tusk, der har samlet et hold bag sig, som udgør et solidt flertal i parlamentet. Privatfoto.

International kritik

Den tyske regering har allerede rejst kritik af Mateusz Morawiecki for hans mission impossible, og den afgåede statsminister spørges tit, om han ikke kan tælle – da mandatfordelingen ikke levner ham en chance.

To uger mere

Fra mandag eftermiddag, har Mateusz Morawiecki to uger til at få en ny regering godkendt. Når det mislykkes, får parlamentet muligheden for at indsætte deres kandidat. Der skal blot 46 medlemmer til at foreslå en ny statsminister, foreskriver forfatningen.