Ny polsk Solidarnosc-pris skal hædre demokrater

    solidaritets-pris

    Solidarnosc-prisen er opkaldt efter den bevægelse, som med Lech Walesa som leder, gik forrest i kampen for at få gjort en ende på det kommunistiske styre i Polen


    WARSZAWA: Polen fejrer 25 året for landets første demokratiske valg efter 2. Verdenskrig med oprette Solidarnosc-prisen, der skal hædre nutidens demokratiforkæmpere.


    En af nutidens forkæmpere for demokrati vil 4. juni i år blive hædret for sin indsat med den nye polske Solidarnosc-pris.

    Initiativet til den nye pris kommer fra Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski.

    På en pressekonference fortalte han, at prisen fremover vil blive uddelt hvert år “til en, der kæmper for demokrati i dag”, skriver thenews.pl.

    Verdensledere indbudt

    Med prisen følger et beløb på en million euro, som hovedsagligt vil gå til at støtte de projekter, som modtageren arbejder med.

    Polen afholdt 4. juni 1989 det første demokratiske valg efter 2. Verdenskrig, og Solidarnosc-prisen uddeles på 25 årsdagen.

    En række af verdens politiske ledere er allerede blevet inviteret til uddeleingen, blandt dem USA’s præsident Barack Obama. Det er endnu uvist, om han vi deltage.