Ny vicestatsminister indkøber flere våben til luftforsvar

Flere våben til Ukraine fra Polen
Polens nykårede vicestatsminister Mariusz Blaszczak har indkøbt flere polsk producerede våben til den polske hær og Ukraine. Foto: MON.GOV.

WARSZAWA: Afløseren for vicestatsminister Jaroslaw Kaczynski, forsvarsminister Mariusz Blaszczak har indkøbt flere våben til luftforsvar.


Polens regering indkøber flere våben for at støtte Ukraine i angrebskrigen fra Rusland. Torsdag har Polens nye vicestatsminister, forsvarsminister Mariusz Blaszczak underskrevet en ny kontrakt på levering af polsk producerede luftforsvarssystemer.

Det er de håndbårne Thunderbolt (Piorun) raketter, der er bestilt til Ukraine, skriver det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP. Piorun våbensystemerne er udviklet til at nedskyde lavtflyvende fly, helikoptere og ubemandede luftfartøjer. Våbnene produceres af det statsejede Polish Armaments Group (PGZ).

Ny kontrakt

– Vi har fornyet den oprindelige kontrakt fra 2016, for at få leveret flere Piorun-systemerne. Polske soldater vil også modtage ny nye våben. Beslutningen er truffet af præsident Andrzej Duda i samarbejde med regeringen, sagde den nye vicestatsminister, der fortsat også er forsvarsminister.

– Vi vil styrke de polske væbnede styrker trin for trin. Det er nødvendigt for at Kreml, det genopståede onde imperium, ikke tør at angribe Polen og andre NATO-lande, sagde ministeren. Ordren omfatter 3.500 missiler og 600 affyringsmekanismer. De første leverancer finder sted allerede i år, og er øremærket til Ukraine.

Flere våben bestilt

USA og andre NATO-lande har også bestilt de polsk producerede Piorun systemer i forbindelse med krigen i Ukraine.

polennu.dk har ingen betalingsmur.
Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb.
Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.