Nyt russisk våbenudstyr på vej til Kaliningrad

    graense_polen_rusland_kaliningrad
    Polen vil nu bygge grænsemur til Kaliningrad, efter at der er konstateret øget flytrafik til landet fra Mellemøsten og Nordafrika. Tidligere i år byggede Polen mur mod Hviderusland af samme grund. Arkivfoto.

    Spændingerne øges langs grænsen til Kaliningrad, efter at det er kommet frem at Den Røde Hær vil installere kraftige våben, der kan forstyrre al kommunikation. Arkivfoto.


    GDANSK: Rusland er på vej med nyt kraftigt udstyr der kan lamme al kommunikation. 16 anlæg skal opføres. To tæt på grænserne til Polen.


    Det frie polske medie Rzeczpospolita citerer kilder i Rusland for, at Den Røde Hær er i gang med at installere 16 såkaldte Samarkand anlæg, der er et meget kraftigt våben som ifølge kilderne kan lamme al kommunikation.

    Frist 10 november

    De nye Samarkand systemer skal opstilles ved blandt andet Østersøen, Sortehavet og i Asien. De anlæg der skal bygges i Hviderusland og Kaliningrad er allerede udbudt i licitation. Heri kaldes installationerne for kommunikationsenheder, og der er frist den 10. november for at komme med bud på byggerierne.

    Russiske analytikere er begejstrede for Samarkand systemerne. Analytiker i Moskva ved Center for Analyse af Strategi og Teknologi, kaptajn Maksim Szepovalenko siger om de nye spamsystemer.

    – Det handler om at forstyrre, alle andre kommunikationsmidler, navigation og alle former for kommunikation. Det er et kraftigt våben … med det kan vi blokere for al radiokommunikation mellem enhederne og kommandoen fra fjendens hær, siger han til Rzeczpospolita. De nye våbensystemer kan også lamme droner og flytrafik.

    Anlæggene i Hviderusland og Kaliningrad har især polakkernes store interesse, da landene grænser op til Polen.