Olsen Banden fejrer fødselsdag med udstilling

    olsen_banden_udstilling

    Udstillingen i anledning af 50 året for den danske Olsen Banden film, åbnede i filmstudierne hos Nordisk Film i Valby lørdag. Også i Polen er de danske forbrydere populære. PR-foto.


    VALBY: I år er det 50 år siden at den første Olsen Banden film havde premiere. I dag slog Nordisk Film dørene op for en udstilling om banden.


    Da Ove Sprogøe døde i april 2004 – 85 år gammel – var der stor sorg over tabet af den folkekære skuespiller. Men det var ikke kun i Danmark sorgen ramte. I Polen var – og er – den danske bande om muligt endnu mere populær end i Danmark.

    Moskva og Danmark

    Trods forbud mod vestlig kultur under kommunismen, så tillod Moskva dansk kultureksport til Polen og Østtyskland (DDR). Heriblandt var Olsen Banden, Huset på Christianshavn og LEGO klodser. Moskva ønskede dermed at vise velvilje overfor Danmark i dialogen i og omkring NATO. Det er grunden til, at Olsen Banden har en særlig betydning i Polen den dag i dag. De tre legendariske hovedpersoner: Egon, Benny og Kjeld bruges da også til satire om den aktuelle politiske situation.

    SE OGSÅ
    polennu.dk: Olsen Banden på polsk


    Åbnede i dag

    Lørdag slog Nordisk Film, der har produceret alle Olsen Banden filmene, dørene op for en særudstilling i anledning af 50 året for den første Olsen Banden film. Der er lavet i alt 14 film i perioden fra 1968 og 1998 og det er genstande fra de film, som publikum nu kan stifte nærmere bekendtskab med.

    Dirkedimser og meget andet

    Særudstillingen i Nordisk Films Scene 4 – scenen hvor de fleste af Olsen Banden-filmene blev indspillet danner rammen. Den nye udstilling består af nye – og dog velkendte – kulisser fra filmene – som blandt andet bunkeren fra Jylland, Yvonnes hyggelige stue og Hallandsens pompøse kontor, Bennys gule sokker, Yvonnes farverige kjoler, Egons bowlerhat, Kjelds jordemodertaske, Franz Jäger-pengeskabet, bandemedlemmernes synkroniserede ure, den røde kuffert, ”dimsen” Benny bruger til at dirke alverdens låse op med, sammen med mere end 100 andre klenodier og kostumer fra filmene.

    LÆS MERE
    Nordisk Film: Olsen Banden udstilling

    Der er guider i udstillingen der kan svare på spørgsmål, og er man en gruppe kan man bestille en særrundvisningen udenfor åbningstiden. Der er kun åbnet i weekenderne mellem 10 og 17 for individuelle besøg, men grupper kan bestille plads på hverdage klokken 17.00.

    KØB BILLET
    Nordisk Film: Adgang til Olsen Banden udstilling

    Udstillingen åbnede lørdag, og fortsætter året ud.