Outsider overrasker i parti-debat

    Adrian_Zandberg_fra_venstrefløjs_partiet_Sammen_overrasker_i_valg_debat_i_Polen
    Partiformand Adrian Zandberg.

    Adrian Zandberg fra venstrefløjs-partiet Sammen var indtil tirsdag ukendt for de fleste polakker, men havde stor gennemslagskraft i valg-debatten tirsdag aften. Foto: Partiet Sammen.


    WARSZAWA: Ung outsider fra venstre-fløjen overraskede i parti-debatten op til valget i Polen på søndag


    36-årige Adrian Zandberg fra partiet Sammen er af kommentatorer og brugere på sociale medier blevet udråbt til vinder af parti-leder-debatten, der tirsdag blev vist på polsk TV op til parlaments-valget på søndag.

    Som Tusk eller Kwasniewski

    Zandberg får ros af de politiske kommentatorer for at virke afslappet og turde sige sin mening.

    – Han er i besiddelse af viden og den form for politisk intelligens, som gør, at han kan fremstille komplicerede politiske og økonomiske spørgsmål ved hjælp af situationer fra hverdagen. I polsk politik har vi hidtil kun set de evner hos Donald Tusk og Aleksander Kwasniewski, skriver Pawel Wronski i dagbladet Gazeta Wyborcza.

    Ukendt venstrefløjs-parti

    Adrian Zandberg repræsenterede partiet Sammen, der ligger på den polske venstrefløj og har ligget langt under spærregrænsen i alle meningsmålinger. Zandberg talte blandt andet for, at Polen skal tage imod flygtninge, og at der skal gøre noget ved boligmanglen og de dårligste job-kontrakter.

    Mulig joker i valget

    Hvis Adrian Zandberg formår at flytte stemmer ved valget på søndag, kan det få stor betydning for resultatet. Flere partier ligger omkring spærregrænsen, og hvis Zandberg flytter stemmer fra for eksempel valg-koalitionen Forenet Venstre, vil det kunne føre til at stemmespil på op til næsten otte procent, som er spærregrænsen for koalitioner.