Parlamentet samles for første gang efter valget

samles for første gang
Polens parlament samles for første gang mandag middag. Det er den første samling siden parlamentsvalget den 15. oktober. Foto: Sejmen.

WARSZAWA: Mandag samles parlamentet i Polen for første gang siden valget, den 15. oktober. Over 100 nye medlemmer skal aflægge ed.


Polens parlament samles for første gang siden valget, søndag den 15. oktober. Dermed sker indkaldelse indenfor lige indenfor rammerne af den polske forfatning. Her står at parlamentet skal indkaldes senest 30 dage efter valget. Det er præsident Andrzej Duda der har indkaldt til det første møde.

Samles for første gang

Det første møde begynder klokken 12.00 mandag, hvor de over 100 nyvalgte medlemmer af Sejmen – parlamentets underhus – skal aflægge ed.

Det første møde i Sejmen ledes af seniormarskal Marek Sawicki (PSL), der er udpeget af præsidenten. Han er den længst siddende polske parlamentariker.

Åbningen vil blive overværet af repræsentanter for de statslige myndigheder, medlemmer af det diplomatiske korps, tidligere præsidenter, formænd for Sejmen og tidligere statsministre, chefer for den polske hær samt repræsentanter for kirker og religiøse sammenslutninger.

Efter åbningen af ​​mødet vil den polske nationalsang blive spillet af den polske hærs orkester. Herefter taler præsident Andrzej Duda, hvorefter mødet kan indledes af Marek Sawicki.

Det første punkt bliver valg af formand for Sejmen. 15 parlamentsmedlemmer kan sammen nominere en kandidat, og kan kun støtte en kandidat.

Regeringsleder

Polens præsident skal udpege en kandidat som statsminister. Det skal ske seneste 14 dage det første møde i Sejmen, som er mandag. Præsident Andrzej Duda har dog allerede udpeget den nuværende statsminister Mateusz Morawiecki som forhandlingsleder, selv om det står klart for enhver, at han ikke kan samle flertal for en regering.

Ikke desto mindre, så har Mateusz Morawiecki formelt 14 dage til at samle en regering, og et regeringsprogram, der skal godkendes af et flertal i Sejmen. Først herefter er en ny polsk regering klar.

(Fortsættes under)

Valgresultater

Sejmen (underhuset)

  • 194 mandater: Lov og Retfærdighedspartiet (PiS)
  • 157 – Borgernes Platform (PO/KO)
  • 65 – Den Tredje Vej (PSL/Polen 2050)
  • 26 – Venstre (Lewica)
  • 18 – Konføderationen

Senatet (overhuset)

  • 34 mandater: Lov og Retfærdighedspartiet (PiS)
  • 41 – Borgernes Platform (PO/KO)
  • 11 – Den Tredje Vej (PSL/Polen 2050)
  • 9 – Venstre (Lewica)
  • 6 – Udenfor partierne