Efter offentliggørelsen af resultater af meningsmålingen om bistanhjælp, anslog udenrigsministeriet, at i sammenligning med andre lande, er antallet af tilhængere af udviklingsbistanden i Polen meget høj. Foto: Claesio DaGama
WARSZAWA: 79 procent af polakkerne mener, at Polen skal yde bistand til udviklingslande, mens 16 procent er imod.
Næsten otte ud af ti polakker, mener at Polen skal yde udviklingsbistand. Støtten bør primært være rettet mod Afrika, mens 29 procent mener at bistanden skal gå mod lande i øst.
Blandt de adspurgte, der støtter Polens engagement i at hjælpe udviklingslande, mener 51 procent, at Polen har en moralsk forpligtelse til at gøre det. 50 procent siger, at når rige lande har hjulpet Polen, så bør Polen også nu hjælpe fattigere lande.
19 procent tror, bistandshjælp indebære en række fordele for landet, der øger Polens prestige i verden. 10 procent af polakkerne mener, at Polen har penge nok til at hjælpe andre.
Polen først
Blandt de, der mener, at Polen ikke bør yde bistand til fattigere lande, mener 68 procent, at Polen selv er for fattig til at gøre det. 44 procent siger, at Polen først og fremmest bør løse sine egne problemer. Hertil kommer, at 9 procent mener, at bistandspengene ofte bruges forkert.
Bistand til Afrika, Ukraine og Hviderusland
Ifølge 52 procent af de adspurgte bør Polen først og fremmest hjælpe de afrikanske lande. På andenpladsen (29 procent) bliver nævnt de polske naboer mod øst – Ukraine og Hviderusland.
En del af skat til bistand
Mere end to tredjedele, 69 procent af polakkerne, vil gerne øremærke en del af deres skat til udviklingsbistand, mens 22 procent af de adspurgte ikke vil have at deres skat gives til de fattige land. 9 procent har ingen mening.
Meningsmålingen om bistand til udviklingslandene er blevet bestilt af det polske udenrigsministerium. Efter offentliggørelsen af resultater af undersøgelsen, anslog udenrigsministeriet, at i sammenligning med andre lande, er antallet af tilhængere af udviklingsbistanden i Polen meget høj.