WARSZAWA: En ny Kantar måling viser at polakkerne er meget kritiske overfor regeringschefen, men det er vicestatsministeren der er mest upopulær.
Statsminister Mateusz Morawieckis og vicestatsminister Jarosław Kaczynski er ikke populære blandt polakkerne. Det viser en ny Kantar-undersøgelse der er gennemført for Fakt og TVN.
Kaczynski i bund
Værst er dommen over vicestatsminister og partiformand Jaroslaw Kaczynski for Lov og Retfærdighedspartiet. 62 procent af polakkerne vurderer hans indsats negativt. Se svarprocenterne på vurderingen af PiS-formanden herunder:
- 39 procent: Meget dårligt
- 23 procent: Dårligt
- 9 procent: Meget godt
- 18 procent: Godt
- 11 procent: Ingen mening
Lidt bedre for statsministeren
Næsten hver anden polak vurderer statsminister Mateusz Morawieckis indsats negativt. Det er 48 procent af polakkerne, mens 45 procent er tilfreds med regeringschefen. Svarprocenterne fordeler sig som følgende:
- 23 procent: Meget dårligt
- 25 procent: Dårligt
- 13 procent: Meget godt
- 32 procent: Godt
- 7 procent: Ingen mening
Der er tradition for, at der opbakning til den polske regerings top, og derfor er de relativt lave tal usædvanlige. Undersøgelsen blev gennemført den 27. – 28. april.
I en tidligere undersøgelse mente et flertal af PiS-partiets vælgere, at partiformand Jaroslaw Kaczynski skulle trække sig.
Flere polske nyheder på dansk? Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.