Polen dominerer toppen af Østeuropas erhvervsliv

    PKN Orlen driver blandt andet tre raffinaderier i Polen. Foto: PKN Orlen.


    WARSZAWA: På top 500 over de største virksomheder i Øst- og Centraleuropa er de 188 polske.


    PKN Orlen er Øst- og Centraleuropas største virksomhed målt på omsætning.

    I 2008 solgte det polske energiselskab for 22,6 milliarder Euro.

    Polen dominerer

    Revisionsfirmaet Deloittes Top 500 over erhvervslivet i de europæiske lande, hvor planøkonomien blev afskaffet for 20 år siden, er i det hele taget domineret af virksomheder fra Polen.

    Ud af de 500 virksomheder er 188 polske. Det svarer til 38 procent.

    Fire selskaber fra Polen ligger på top ti. Ud over PKN Orlen er det: Detailhandelskæden Metro, energiselskabet PGE og olie- og gasleverandøren PGNiG.

    Top fire

    De øvrige lande, der indgår i opgørelsen er: De baltiske lande, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, og landene, som udgjorde det tidligere Jugoslavien. Deloitte omtaler gruppen af lande som Centraleuropa.

    Det ungarnske olie- og gasselskab MOL er nummer to på listen, industrikoncernen MetInvest Holding fra Ukraine indtager tredjepladsen, mens den tjekkiske bilfabrikant Skoda er nummer fire.

    To danske indslag

    Listen omfatter privatejede, statsejede og selskaber med udenlandske ejere.

    Et enkelt af de polske virksomheder på listen er datterselskab af en dansk koncerner. Discountkæden Nettos polske afdeling ligger nummer 482 på listen.