En ny rapport fra FN organisation for handel, udpeger Polen som verdens sjette bedste land i verden at sætte penge i. Foto: Iben Molgaard Madsen.
WARSZAWA: Krakow er verdens mest attraktive by for investeringer indenfor service, og Polen er det sjette bedste land i verden at investere i.
En ny rapport fra FN-organisationen for handel og udvikling (UNCTAD) har i World Investment Report 2011 placeret på Polen på en sjette plads i verden, når det gælder investeringer i årene 2011 – 2013.
Fem foran
Foran Polen er Kina, USA, Indien, Brasilien og Rusland, men Polen er mere attraktiv end Tyskland, Storbritannien og Singapore.
Service i Krakow
I rapporten fremhæves den sydpolske by Krakow, at være verdens bedste sted til udvikling og investeringer indenfor servicesektoren – Krakow er efterfulgt af byerne Beijing, Buenos Aires, Cairo og Sao Paolo.
Fra 10 til 6
I 2010 opnåede Polen en plads som nummer ti i en tilsvarende UNCTAD opgørelse for 2010 – 2012.