Selv om 60 procent af polakkerne siger, at de vil stemme ved parlamentsvalget, så gør 20 procent af dem det alligevel ikke, spår et anerkendt polsk meningsmålings-institut. Foto: sxc.hu
WARSZAWA: Når polakkerne skal stemme den 9. oktober, er det formentlig kun cirka 40 procent, der vil gøre det.
60 procent af polakkerne siger i meningsmålinger, at de vil stemme til parlamentsvalget. Forhistorien viser, at der er stor forskel på folks svar ved meningsmålingerne og deres handlinger.
Forpligtet til at sige ja
Meningsmålingsinstituttet CBOS oplyser, at folk føler sig forpligtet til at sige, at de vil stemme, men på valgdagen bliver de alligevel hjemme.
20 procent forskel
Ud fra tidligere erfaringer anslår CBOS, at der er 20 procents forskel på, hvad polakkerne svarer, og hvad de rent faktisk gør på valgdagen.
Det betyder, at valgdeltagelsen i Polen kan blive så lav som 40 procent.
Den største forskel mellem svarene i meningsmålingerne og det faktiske valgdeltagelse var i 2001.
Præsidenten opfordrer til at stemme
På højeste niveau er man klar over risikoen for en lav valgdeltagelse.
Polens præsident Bronislaw Komorowski har i et brev opfordret alle polakker til at engagere sig i den demokratiske proces.
Præsidenten har sendt opfordringen videre til de polske partier og medierne i håbet om at få den polske valgkamp til at fylde mere, og dermed få stemmeprocenten op.