Polens præsident, Bronislaw Komorowski, i selskab med den polske filmskaber,Agnieszka Holland, der med sin seneste film, spås store chancer som Bedste Udenlandske Film, ved Oscar-uddelingen. Foto: Præsidentens kontor.
WARSZAWA: En ny film af Agnieszka Holland, In Darkness, spås store chancer for en Oscar.
Den polske filmskaber Agnieszka Holland, præsenterede i denne uge sin nye film, In Darkness, for den polske præsident Bronislaw Komorowski, præsidentfruen Anna Komorowska, kulturminister Bogdan Zdrojewski, kardinal Kazimierz Nycz og mange andre prominente personligheder. Den prisbelønnede polske instruktør, Andrzej Wajda, var blandt gæsterne.
– Filmen er yderst bevægende, sagde han efter premieren.
Oscar håb
Filmen er en fælles polsk-tysk-canadiske produktion, og er den gribende autentiske historie om Leopold Socha, en polsk kloakarbejder fra Lvov, der holdt en grippen jøder skjult for nazi-tyskerne i kloakkerne, og han forsynede dem med mad, drikke og andre fornødenheder.
Liv i kloaker
Filmen er baseret på en bog af den canadiske forfatter, David F. Shamoon, med titlen: Kloakkerne i Lviv, der er inspireret af Ignacy Chigers fortællinger. Han var en af jøderne, der overlevede krigen på grund af den polske kloakarbejders modige indsats.
Hans datter, Krystyna Chiger, der var otte år gammel i 1944, har i en bog fra 2008 beskrevet livet i kloakerne.
Menneskets sider
Instuktøren, Agnieszka Holland sagde på et pressemøde efter premieren, at hendes hensigt var at vise historien i al sin kompleksitet, og vise sider fra det værste og det bedste i den menneskelige natur og adfærd.
Filmen spås store chancer som Bedste Udenlandske Film ved årets Oscar uddeling, ligesom den allerede har vundet priser på internationale filmfestivaler i Mar del Plata, Valladolid, St. Louis og i Polen.