Polen på vej til fodbold EM 2016 efter ny sejr

lewandowski_polen_georgien_4_0_polennu

Den polske stjernespiller og anfører Robert Lewandowski spillede en aktiv rolle i fredagens sejr over Georgien, men kom ikke selv på måltavlen. Foto: Lewandowski.


TBILISI: Polen fortsatte fredag aften sejrsrækken i kvalifikationen til fodbold EM 2016 i Frankrig ved at slå Georgien på udebane.


Polen sikrede sig fredag aften en suveræn førerposition i gruppe D i kvalifikationen til fodbold EM 2016. Polen vandt 4-0 over Georgien i Tbilisi.

Målløs første halvleg

Der var ikke mange der efter første halvleg, havde forventet af fredagens opgør skulle udvikle sig til en målfest. Efter de første 45 minutter var der ikke scoret, men bare 6 minutter inden i anden halvleg kom Polen foran 1-0 på et mål af Glik. Efter 70 minutters spil bragte Krychowiak polakkerne foran 2-0, og bare tre minutter efter var det Milas tur til resultatet 3-0. Milik scorede til slutresultat 4-0 i kampens sidste minut.

Polen suveræn i gruppe D

I Polens gruppe vandt Tyskland 4-0 over Gibraltar, og Skotland besejrede Irland med 1-0. Det betyder at Polen er i front med 10 point efter fire kampe, mens Tyskland, Skotland og Irland har 7 point.

Det polske landshold

Det polske mandskab på det grønne græs i aftenens kamp var: Szczesny, Piszczek, Szukala, Glik, Jedrzejczyk, Krychowiak, Maczynski (Jodlowiec fra 65. minut), Grosicki, (Rybus fra 68. minut), Mila (Linetty fra 85. minut), Milik og Lewandowski.