Polen skal til debat i Europa-Parlamentet

    Pladsen_ved_Europaparlamentet_skal_hedde_Solidarnosc_pladsen_Polen_EU_1

    Europa-Parlamentet vil debattere udviklingen i Polen på et møde i januar. Arkivfoto.


    BRUXELLES: Europa-Parlamentet har sat Polen på dagsordenen, efter at den polske regering og præsident har nægtet at følge afgørelser fra Polens Højesteret.


    Europa-Parlamentets formand og gruppeformænd har besluttet at sætte udviklingen i Polen på dagsordenen, når parlamentet har møde den 19. januar.

    Grænser til statskup

    Europa-Parlamentets formand, tyske Martin Schulz, har tidligere på ugen udtalt i et radiointerview, at striden mellem den polske regering og Højesteret grænser til et statskup.

    Regering nægter at følge loven

    Polens regering og præsident har de seneste måneder nægtet at følge en vedtagen lov om Højesteret og flere afgørelser fra Højesteret, og har i stedet selv vedtaget en ny lov og valgt nye dommere til Højesteret.

    Det er endnu uvist, hvordan striden ender, men Polens parlament er i disse dage ved at lyn-behandle et lovforslag, der skal ændre reglerne for Højesteret, så retten får sværere ved at træffe afgørelser.

    Polakker på gaden

    Den nyvalgte polske regering blev indsat den 16. november, efter at partiet Lov og Retfærdighed (PiS) vandt sit eget flertal i parlamentet ved valget i Polen i oktober måned.

    Striden med Højesteret har fåets regeringens popularitet til at falde markant i meningsmålingerne og fik lørdag op imod 50.000 mennesker på gaden i en demonstration for det polske demokrati.

    EU-kommissionen undersøger Polen

    EU-kommissionen har allerede annonceret, at kommissionen er begyndt at efterforske striden mellem den polske regering og Højesteret for at få fastslået fakta i sagen.

    EU-kommissionen vil præsentere sin vurdering af sagen under debatten i Europa-Parlamentet.