Polen spiller uden Lewandowski mod Slovenien

    polen_lewandowski_1_fodbold_landshold

    Det polske landshold under træningen i Wroclaw. Polen fører gruppe E i kvalifikationen til VM 2018, og landstræneren har valgt at give tre nøglespillere fri til venskabskampen mod Slovenien tirsdag aften. Foto: PZPN.


    WROCLAW: Robert Lewandowski, Kamili Glik og Lukasz Piszczek er ikke med i venskabskampen mod Slovenien.


    Robert Lewandowski, Kamili Glik og Lukasz Piszczek er ikke med, når Polen møder Slovenien i Wroclaw. Polens landstræner har valgt at spare de tre stjernespillere af hensyn til de klubber de spiller i til daglig, skriver Polsk Radio.

    Polen nummer 1

    Polen fører gruppe E i kvalifikationen til VM 2018. Montenegro er nummer to i gruppen og anses af det polske hold som den største konkurrent i gruppen. Danmark er nummer tre i gruppen.

    Som Montenegro

    – Slovenien har nogenlunde samme spillestil som Montenegro, det er derfor vi har valgt dem til vores venskabskamp, sagde Polens landstræner Adam Nawalka på en pressekonference i Wroclaw.

    Danmark i september

    Polen møder Montenegro den 26. marts og Danmark den 1. september i Parken i København.