Polen tættere på fodbold EM 2024 efter sejr mod Færøerne

Polen sikrede sig vigtige point med en pligtsejr på udebane i Thorshavn mod Færøerne. Polen har nu en presset anden plads i gruppen på vejen mod fodbold EM 2024 i Tyskland. Foto: PZPN.

WARSZAWA: Polen vandt torsdag aften over Færøerne i kvalifikationen til fodbold EM 2024 med ny landstræner og uden anføreren.


Polen sikrede sig vigtige point på vejen mod fodbold EM 2024 efter en pligtsejr over Færøerne på udebane torsdag aften. De to mål blev scoret af Sebastian Szymanski og Adam Buksa.

Det var samtidig debut for den nye landstræner, Michał Probierz og selv om sejren ikke var imponerende var det vigtige point. Til den fortælling hører også, at topscorer Robert Lewandowski ikke var med på grund af en skade.

Nummer to på vejen til fodbold EM 2024

Ud over de vigtige point, så blev Polen også hjulpet på vej af resultatet i de øvrige kampe i gruppen. Polen er aktuelt avanceret til en anden plads i gruppen, der i dag ser sådan ud:

  • Albanien          6 kampe – 11:3 – 13 point

  • Polen                6 kampe – 8:8 – 9 point

  • Tjekkiet            5 kampe – 7:5 – 8 point

  • Moldova          5 kampe – 5:5 – 8 point

  • Færøerne        6 kampe – 2:12 – 1 point

Søndag, den 15. oktober skal Polen møde Moldova på hjemmebane i Warszawa i endnu en vigtig kamp mod EM 2024 i Tyskland – og den 17. november tager Polen imod Tjekkiet på det nationale stadion. Mere om resultater og stillinger på linket under.

LINK: Eurosport fodbold EM 2024 kvalifikation