Polen vil i lighed med andre europæiske lande, sikre sig at internetudbyderne stopper for trafik til ulovlige eller farlige hjemmesider.
WARSZAWA: Politiet, Finansministeriet og flere andre polske myndigheder arbejder på et forslag der skal begrænse adgangen til internettet.
På opfordring fra EU vil Polen nu indføre en skrap politik overfor såkaldte ’farlige websteder’. Det vil betyde, at udbydere fremover får lovhjemmel til at suspendere og slette sites med ulovligt eller på anden måde skadeligt indhold, f.eks. opfordringer til terror og børneporno, skriver Dziennik.
Sort liste
Den nye lov skal sikre, at alle internet-udbydere fremover er forpligtet til at blokere for hjemmesider der er blevet black-listet af myndighederne.
Hvem der skal på den sorte liste, afgøres af det centrale polske kontor for internetkommunikation, UKE, politiet, finansministeriet og efterretningstjenesterne.
Lovhjemmel til at blokere
– Vi har brug for bestemmelser, som tillader Internet-udbyderne til at blokere for farligt indhold på nettet, men vi skal samtidig være sikre på, at vi indskrænker den personlige frihed, siger Piotr Dziubak, der er talsmand for UKE.
Talsmanden oplyser, at finansministeriet samtidig vil oprette et klageorgan, der skal behandle henvendelser, hvis personer eller organisationer mener, at de uberettiget er kommet med på den sorte liste.