Polens parlament stemmer mod abortforbud

abortforbud Polen
Polens parlament har torsdag afvist et forslag om forbud mod abort. Imens er et nyt borgerforslag på vej, med krav om fri abort. Foto: Piotr Lapinski, LAPP PRESS Foto.

WARSZAWA: Polens parlament har afvist et forslag om et totalt abortforbud. 48 medlemmer af parlamentet stemte for forslaget.


Polens parlament Sejmen har torsdag afvist et borgerforslag om et totalt abortforbud. Polen har i forvejen en meget restriktiv abortlovgivning, og et flertal i parlamentet ønsker ikke flere stramninger.

48 medlemmer af parlamentet stemte for videre behandling af forslaget, 41 af dem fra regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS). 361 medlemmer af parlamentet stemte imod. 12 undlod at stemme, mens 39 medlemmer var fraværende.

Total abortforbud

Forslaget om abortforbud har udløst protester i Polen, og selv blandt regeringspartiets topfolk anses forslaget som en provokation mod alle de polakker, der i forvejen finder abortstramningerne i strid med menneskerettighederne. Flere regeringskilder siger, at forslaget er en ren støtte for de ”sorte kvinder”, der kræver lempede abortregler.

Forslaget, der blev afvist, ville betyde at abort skulle ligestilles med drab, og straffes med 5 til 25 års fængsel.

Fri abort

Samtidig har et andet borgerforslag med krav om fri abort foreløbig indsamlet 85.000 underskrifter. Der skal 100.000 polske underskrifter til, for at tvinge det polske parlament til at behandle et borgerforslag.

Polens forfatningsdomstol har sidste år ophævet undtagelserne i den ellers meget restriktive abortlovgivning. En beslutning der har udløst de største demonstrationer siden kommunismen.

DR forklarer om det nye abortforbud i Polen

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.