Polens regering blev advaret om corona-virus

Polens regering blev advaret om corona-truslen allerede i januar, siger flere efterretningskilder som det respekterede dagblad Gazeta Wyborcza har talt med. Parlamentets efterretningsudvalg har ikke hørt noget om advarslerne fra NATO. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polen blev advaret om corona-truslen af NATO allerede i januar, siger polske efterretningskilder.


I januar 2020 modtog Polens regeringen en besked fra efterretningstjenesten, hvor det blev meddelt at corona-truslen fra Kina skulle tages meget alvorlig, og at man skulle forberede sig på en krisesituation, skriver det anerkendt polske dagblad Gazeta Wyborcza.

Polske NATO-efterretnings folk

Det var en polsk NATO-efterretnings enhed der arbejdede med informationsindsamling i sammenslutningen, der dannede grundlag for advarslen.

I NATO frygtede man nemlig, at corona-sagen skulle bruges til at sprede falske oplysninger på internettet. Man frygtede især tre ting, som man mistænkte Rusland for at stå bag; En påstand om at corona-virus er udviklet på et britiske laboratorium, at corona-hysteriet blot er et USA-påfund for at føre effektiv handelskrig mod Kina, og at corona-virus er designet til kun at ramme kinesiske DNA-kombinationer, altså kineserne. I den forbindelse fandt NATO-enheden ud af, at corona udgjorde en alvorlig trussel og på den baggrund blev der udsendt advarsler.

To hemmelige NATO-dokumenter

Advarslerne blev sendt ud i to fortrolige NATO-nyhedsbreve, som alle medlemslandenes efterretningstjenester har adgang til. Ifølge avisens kilde tog Estland sagen mest alvorligt, og sikrede sig de rette mængder af beskyttelsesudstyr (masker, dragter, desinficerings væsker m.v.).

Efterretningsudvalg fik ikke besked

Det polske parlament Sejmens efterretningsudvalg, er ikke blevet informeret om advarslerne. Det siger de to medlemmer af udvalget Adam Szłapka fra Borgernes Platform (KO) og Marek Biernacki fra det polske bondeparti (PSL).

En af regeringspartiets repræsentanter i udvalget, Waldemar Andzel blev også spurgt om Polen har fået en NATO-advarsel om corona-krisen. Han svarede, at han ikke måtte referere fra møder i det hemmelige udvalg.

Afventer statsminister

Gazeta Wyborcza har også henvendt sig til den polske statsminister, men herfra afventer man fortsat svar.