Polens regering vil have ændret landets forfatning

    Polens parlament Sejmen får færre medlemmer, hvis regeringens forslag til ændringer af forfatningen bliver gennemført. Arkivfoto


    WARSZAWA: Regeringen skal have mere magt og parlamentet skal vælge præsidenten. Sådan lyder nogle af forslagene til ændringer i forfatningen.


    Den polske præsident skal have begrænset sine muligheder for at nedlægge veto mod love, som landet parlament har vedtaget.

    Det mener Borgernes Platform (PO), som er det største parti i den nuværende polske koalitionsregering.

    Mere magt til regeringen

    Regeringen vil midt i december fremlægge et forslag til ændring af landet forfatning. Præsidentens vetoret er en af de ting, der vil blive lavet om, hvis forslaget bliver vedtaget.

    Forslaget vil dermed indebære, at regeringen får større magt, og samtidig vil landets forfatningsdomstol få mere indflydelse og flere beføjelser.

    Ringe udsigt til kompromis

    Ifølge forslaget skal landet præsident fremover vælges af parlamentet i stedet for ved direkte valg.

    Næstformanden i POs gruppe i Sejmen, Slawomir Nowak, siger til polsk radio, at regeringen vil søge et kompromis om ændringen af grundloven. Han tvivler dog på, at det vil lykkes at få oppositionen med.

    Kritik fra jurister

    Tre tidligere formænd for Polens forfatningsdomstol har kritiseret den nuværende grundlov. De mener, det er uklart om magten ligger hos regeringen eller præsidenten.

    Regeringens forslag tager højde for juristernes kritik.