WARSZAWA: Polens statsminister blev fyret og genansat mandag af præsidenten, der fortsat mener, at den afgående kan danne regering igen.
Polens præsident har i dag fyret og genansat statsminister Mateusz Morawiecki. Det skete ved en ceremoni i præsidentpaladset mandag.
– Mange tak, hr. statsminister og ærede ministre. De fleste af jer hørte allerede min tak i min tale i Sejmen, da jeg sagde, at det har været gode otte år for Polen, sagde præsident Andrzej Duda.
– Ja, hr. statsminister, jeg vil gerne gentage det, og jeg vil gerne gentage det i en uendelighed. Det er min stærke overbevisning, at det var gode otte år for Polen. Du sad i regeringen i hele otte år, og du var statsminister i seks år. Før det var du finansminister og statsminister. Overbring venligst min dybtfølte tak til statsminister Beata Szydlo, sagde Duda.
Fyret og genansat – en mulig opgave
Det kan forekomme besynderligt, at præsidenten vælger at lade Mateusz Morawiecki forsøge at danne regering. Et stort flertal har nemlig allerede aftalt at danne regering, og har fordelt andre opgaver mellem sig. Ved at give den nu genansatte statsminister muligheden for at danne regering, forsinker præsidenten magtovertagelsen i regeringskontorerne med mindst 14 dage.
(Fortsættes under)
Polens præsident udpeger statsminister uden flertal https://t.co/w6GCQQrQ2K via @polennu.dk #DUDA #Wybory2023 #Polen #eudk
— polennu.dk (@polennu) November 6, 2023
Kamp for Polens interesser
Ifølge præsidenten skal den kommende regering arbejde hårdt på grund af udfordringer som Polens suverænitet i EU, landets position i NATO og sikkerhedsspørgsmål.
– Her, i præsidentpaladset, arbejdede jeg fra begyndelsen af 2008 til april 2010 ved siden af præsident Lech Kaczynski. Kan I huske, hvad han sagde, hans ord er stadig gældende, og nu lyder de endda endnu stærkere end nogensinde, sagde Andrzej Duda.
– Det er noget værd at være polak, det er det værd for vores nation og for at forblive i Europa som en stærk, national stat, der varetager egne interesser, sagde præsidenten ved udpegningen af Mateusz Morawiecki i præsidentpaladset.
Flertal i parlamentet enige om regering og genopretning https://t.co/fDZYu8DxfO via @polennu.dk #Wybory2023 #eudk #dkmedier #Polen @KancelariaSejmu @PolskiSenat
— polennu.dk (@polennu) November 10, 2023