Polens største bank nedjustere forventninger til 2020

Den polske storbank PKO nedjustere forventningerne til den polske økonomi i 2020. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens største bank PKO BP, har nedjusteret prognosen for den forventede økonomiske vækst i Polen og hævet den ventede inflation i år.


Polens største bank, PKO BP, har nedsat forventningerne til Polens BNP-vækst i 2020. Banken havde ventet en vækst i år på 3,7 procent, men har nu nedsat skønnet til 3,5 procent. Trods nedskrivningen, ligger Polen fortsat blandt de lande med den største vækst indenfor EU.

Mørke globale skyer

PKO-cheføkonom Piotr Bujak siger, at bankens reviderede prognose er fremprovokeret af ”mørke skyer over den globale økonomi og med hjælp fra den nye corona-virus”. Også når det gælder inflationen for 2020 er der justeringer. PKO-banken hæver sit skøn om inflationen fra 3,4 tidligere til nu 3,8 procent.

Stigning det seneste år

Finansminister Tadeusz Kościński siger, at den polske økonomi er steget med 4 procent i løbet af det seneste år. Ifølge Polens Statistik (GUS) var der i tredje kvartal sidste år en vækst på 3,9 procent, mens den i fjerde kvartal sidste år var på 3,1 procent.

Den polske finanslov for 2020 er udregnet efter en forventning om vækst i BNP på 3,7 procent i 2020, og med en inflation på 2,5 procent.