Der er krise i den polske mineindustri. En ny revison-rapport påpeger en lang række forhold, der har betydet store tab i mineindustrien i Polen. Arkivfoto.
WARSZAWA: Polen største mineselskab har behov for nedskæringer, og flere af minerne kører med tab, fremgår det af en revisions-rapport.
En revisions-rapport om Polens største mineselskab, Kompania Weglowa (KW), viser at der er behov for kraftige nedskæringer og at flere af koncernens 11 selskaber kører med underskud.
Krav fra minister
Minerne har en lav produktivitet, store omkostninger, dårlige koordinering og et marked hvor priserne er faldet markant. Prisen på kul følger oliepriserne, som er historisk lave.
Revisionen er indsat efter anmodning fra Energiministeriet, der gerne vil vide mere om, hvorfor minerne er i en meget vanskelig situation.
Store underskud
I 2012 havde Kompania Weglowa et overskud på 170 millioner zloty, mens resultatet et år senere var på minus 700 millioner zloty.
I 2014 havde mineselskabet et minus på 2,4 milliarder zloty, og alene i det første kvartal af 2015 var der et underskud på 750 millioner zloty.
Den nuværende regering er blandt andet gået til valg på at gøre forholdene bedre for de polske minearbejdere.