Politiker med afrikansk baggrund vinder polsk sprogpris

    Sort_parlamentmedlem_vinder_polsk_sprogppris

    John Godson gik først ind i lokalpolitik i Lodz og ved det seneste nationale valg, vandt han et sæde i det polske parlament. Foto: polskieradio.pl


    WARSZAWA: Det første polske parlamentsmedlem med afrikansk baggrund, John Godson, vinder er pris for årets kvikkeste bemærkning.


    John Godson, der er parlamentsmedlem for regeringspartiet Borgernes Platform (PO), modtager Polsk Radios sprogpris “Sølvlæberne” for årets kvikkeste bemærkning.

    Statsminister Donald Tusk, præsident Bronislaw Komorowski og oppositionslederen Jaroslaw Kaczynski var blandt kandidaterne, men et flertal af lytterne stemte for en udtalelse af John Godson, oplyser Polsk Radio.

    Få flere børn

    Hans bemærkning faldt i et interview om den demografiske udvikling i Polen, hvor Godson kom med følgende opfordring:

    – Jeg appelerer til polakkerne om ikke at være bange for at få flere børn. Jeg har selv fire vidunderlige børn. Hvis du har et barn, kan du også få to, og har du to, kan du også få tre børn. Jeg har allerede løst min del af opgaven, sagde han.

    Takkede sin kone

    Da han modtog prisen, takkede John Godson sin polske kone.

    – Uden hende havde jeg ikke været i stand til at sige: jeg har løst min del af opgave, sagde John Godson.

    Kom til Polen i 1993

    John Godson er født i Nigeria i Vestafrika. I 1993 kom han til den polske by Lodz, hvor han fungerede som præst og stiftede familie.

    I 2001 fik han polsk statsborgerskab.