Polsk professor: EU er ved at gå i opløsning

    Prof

    Professor Adam Wojtaszczyk, der er leder af Institut for Europæiske Studier ved Universitetet i Warszawa, siger at EU er ved at gå i opløsning økonomisk, politisk og socialt. Foto: Warszawa Universitet.


    WARSZAWA: Lederen af de europæiske studier ved Warszawa Universitet siger, at EU er ved at gå i opløsning.


    Adam Wojtaszczyk, der er leder af Institut for Europæiske Studier ved Universitetet i Warszawa, sagde fredag, at EU er ved at gå i opløsning på tre områder; økonomisk, politisk og socialt.

    Nationalt først

    – Nogle af principperne om loyalitet, solidaritet og støtte, er ved at forsvinde, siger professor Wojtaszczyk til polske Radio One.

    – Vi oplever en ny nationaliseringsbølge, hvor de stærke lande forfølger deres nationale interesser frem for fælles interesser, siger lederen af det Europæiske Institut.

    Schengen-modstand

    Som eksempel nævner han blandt andet Holland og andre landes modstand mod, at Bulgarien og Rumænien bliver inkluderet i Schengen-zone. Og så det polske veto mod EU’s klimapakke fornyligt, er et andet eksempel han fremhæver.

    Kommissær kritik

    Polen nedlagde veto mod en ny køreplan for emissionsreduktioner efter 2020, og det gav anledning til hård kritik fra den danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard.

    – De (Polen, red.) kan ikke sætte tempoet for hele Europa, sagde Hedegaard til nyhedsbureauet AP i denne uge, og svor, at Europa-Kommissionen vil gå videre med de nye mål, uanset om Polen vil være med.

    Greenpeace udtalte:

    – Polen får image som et land med en forældet økonomi, der blokerer fremskridt for hele kontinentet.

    To tempi

    Professor Wojtaszczyk tilføjer, at den voksende kløft mellem nye og gamle EU-medlemmer, gør det sværere at styre udviklingen i EU-landene.