Polsk svømmer vinder to gange guld ved EM

    Radoslaw_Kawecki_vinder_EM_medalje_i_Herning_0

    Radoslaw Kawecki vandt sine første guld-medaljer ved EM i kortbanesvømning i Szczecin i 2011. Arkivfoto.


    NETANYA: 24-årige Radoslaw Kawecki fra Polen vinder for anden gang i karrieren to guld-medaljer i rygcrawl ved EM i svømning.


    Radoslaw Kawecki har vundet to guldmedaljer i rygcrawl ved EM i kortbanesvømning i Netanya i Israel.

    Onsdag vandt polakken guld i 200 meter rygcrawl, mens han fredag vandt sin anden guldmedalje i turneringen på distancen 100 meter rygcrawl.

    Ny EM-rekord

    I onsdagens finale vandt Radoslaw Kawecki overlegent med næsten halvandet sekund ned til andenpladsen, der gik til Yakov Yan Toumarkin fra Israel.

    Radoslaw Kaweckis tid på 1.48,33 minutter satte samtidig ny EM-rekord for distancen på 200 meter, da polakken slog sin egen rekord fra 2012.

    Otte guld-medaljer

    Medaljerne er Kaweckis syvende og ottende guld-medaljer ved EM og VM i kortbanesvømning, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

    Kawecki vandt sine første to guld-medaljer ved EM i Szczecin i Polen i 2011, som han også tog på 100 og 200 meter rygcrawl.

    Han har siden da desuden vundet to guld-medaljer ved EM og to ved VM på distancen 200 meter.