Den brune bjørn, som der anslås at være 150 af i det syd-østlige Polen. Arkivfoto.
BIESZCZADY: Sporene af sæsonens første bjørne er fundet flere steder i det sydøstlige Polen, men myndighederne advarer om bjørnens temperament lige nu.
De fleste mennesker vil gerne starte langsomt efter at have sovet. Det gælder tilsyneladende også for bjørnene, når de vågner efter en lang vintersøvn.
”Morgen” sure
I al fald advarer de polske myndigheder i det sydøstlige Polen nu borgerne om, at bjørnene godt kan være aggressive lige når de vågner og tiden efter.
Farlige for mennesker
– Bjørne der lige er kommet ud af dvale, kan være farlige for mennesker, siger Edward Marszalek fra de regionale statsskove til det polske nyhedsbureau PAP.
Skovarbejdere fandt de første spor af bjørne i Bieszczady i San og Solinka dalene i grænseområdet op til Ukraine. Der anslås at være 150 bjørne i regionen.
Sure teenagere
– For en gang skyld har de gamle bjørne valgt de samme steder til deres vinterdvale, og derfor ved vi at de ikke har været meget ude. Og det hænger sammen med kulden, for når det er minus grader opfører bjørnene sig lige som sure teenagere, siger Marszalek
Set flere gange
Bjørnene er observeret flere gange på overvågningskameraer, og derudover er de fundet mange spor på at bjørnene er ved at vågne op. Bjørne har været på jagt efter mad i flere polske byer og hos private husstande.
Flere bjørne
Antallet af bjørne i den sydøstlige Podkarpacie region er seksdoblet siden 1970’erne.
– For fyrre år siden var der kun 20 bjørne i Bieszczady. For 25 år siden var der 50, for 10 år siden 100, siger Marszalek.
150 bjørne i region
I regionen er der i alt 150 bjørne, hvoraf hovedparten er i Bieszczady, Beskid Niski og Przemysl. De 150 bjørne udgør 90 procent af den samlede bestand af bjørne i Polens urskov.
Gode skove
Marszalek begrunder udviklingen med det rige plante og dyreliv i regionen. De brune polske bjørne er altædende og kan veje op til 300 kilo og lever i op til 50 år.