Det polske luftfartsselskab LOT, er som det tredje europæiske selskab godkendt til ambulanceflyvning. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Det nationale luftfartselskab LOT er, som det tredje flyselskab i Europa, blevet godkendt til at flyve lang-distance ambulanceflyvninger med 18 senge og intensiv afdeling i forbindelse med f.eks. naturkatastrofer.
To Boeing 767-300 fly fra det nationale polske luftfartsselskab, LOT, er blevet godkendt som MEDEVAC-fly, skriver LOT Polish Airlines på sin webside.
Klar på 24 timer
Flyene indgår i normal daglig passagertrafik, men skal på 24 timer kunne stå klar med medicinsk udstyr, 18 sengepladser og en intensiv afdeling. Flyene skal bruges i forbindelse med transport af sårede fra f.eks. naturkatastrofer.
LOT er det tredje europæiske luftfartselskab der får de nye ‘hospitals-fly’.