Polske og danske arkæologer graver på Bornholm

    polske_arkæologer_på_bornholm

    Et af arkæologernes seneste fund er en kam af ben. Foto: Janusz Janowski


    RØNNE: Polske arkæologer medvirker for første gang ved en udgravning på Bornholm. Sammen med danske og norske kolleger undersøger de bebyggelser, der går tilbage til stenalderen.


    Arkæologer fra Universitetet i Warszawa medvirker ved en stor udgravning på Bornholm.

    – Det er de største udgravninger, der hidtil er blevet gennemført på øen, siger Janusz Janowski, der udgravningsleder og forsker på laboratoriet for 3D scanning på Universitetet i Warszawa til nyhedsbureauet PAP.

    Rester af huse

    Arkæologerne har fundet rester af huse fra vikingetiden og den tidlige middelalder.

    Nedenunder er de stødt på spor af bosættelser, som daterer sig tilbage til bronzealderen og bondestenalderen.

    Polsk, dansk, norsk samarbejde

    Arkæologerne har også fundet store mængder lertøj, benredskaber og metalgenstande.

    De polske arkæologer samarbejder med stduerende og kolleger fra Bornholms Museum og Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.