Wisla spillerne fejrer, at Biton (tv) har scoret til 1-0. Foto: Wisla Krakow
ODENSE: Det polske mesterhold, Wisla Krakow, vandt 2-1 over OB, da de to hold i Odense mødte hinanden i Europa League.
Wisla Krakow har fortsat en teoretisk chance for at gå videre i Europa League, efter holdet torsdag på udebane besejrede OB med 2-1.
David Biton bragte Wisla foran i første halveg og efter pausen øgede Patryk Malecki til 2-0.
Rasmus Falk scorede OBs mål.
I den anden kamp i puljen vandt Twente 1-0 over Fulham.
Wisla nummer tre
Efter sejren ligger Wisla på tredjepladsen i gruppe K med 6 point.
De polske mestre har stadig en mulighed for at snuppe andenpladsen fra Fulham, som har syv point.
Nødvendigt med sejr
I den sidste kamp i puljespillet møder Wisla hollandske Twente i Krakow.
Den kamp skal Wisla vinde for at gå videre, og samtidig skal OB på udebane besejre Fulham.
De to kampe spilles 14. december.