Præsident Duda fejrer lys-fest med polske jøder

    Præsient_Duda_i_Polen_fejrer_jødisk_lys-fest_Chanuka

    Præsident Duda tændte det første lys i den traditionelle Hanukkah lysestage sammen med Polens overrabbiner Michael Schudrich. Foto: Andrzej Hrechorowicz.


    WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda fejrede den traditionelle jødiske lys-fest Hanukkah i præsidentpaladset sammen med polske jøder.


    Polens præsident Andrzej Duda havde onsdag inviteret repræsentanter fra det jødiske samfund i Polen og Israels ambassadør Szewach Weiss til det polske præsidentpalads for at fejre indledningen til den jødiske lys-fest Hanukkah.

    Glæde og fællesskab

    Præsidenten tændte det første lys i den traditionelle ni-armede Hanukkah-lysestage sammen med Polens overrabbiner Michael Schudrich.

    – Jeg vil ønske, at flammen fra disse Hanukkah-lys vil lyse på hele Den Polske Republik og bringe glæde, varme og følelsen af fællesskab, som vi alle har så meget brug for, sagde præsident Duda.

    Tradition fra Kaczynski

    Præsident Duda mindede også om, at traditionen med at fejre den jødiske lys-fest i præsidentpaladset blev startet af Præsident Lech Kaczynski i 2006.

    Hanukkah varer otte dage og stammer fra jødernes generobring og indvielse af templet i Jerusalem i andet århundrede før vores tidsregning. Traditionen fortæller, at templets lysestage ved et mirakel brændte otte dage på den rest af olie, som de græske soldater havde efterladt.