Præsidenter til saligkåring af pave John Paul II

    Lech_Walesa_Bronislaw_Komorowski_præsidenter_Polen_0

    Polens tidligere præsidenter Lech Walesa og Aleksander Kwasniewski, flyver med præsident Bronisław Komorowski til saligkåringen af den tidligere polske pave, John Paul II.


    WARSZAWA: Bronislaw Komorowski har inviteret tidligere polske præsidenter med ombord, når han skal til Rom den 1. maj i forbindelse med saligkåringen af den tidligere polske pave John Paul II. Den tidligere præsident Wojciech Jaruzelski er ikke inviteret med.


    Saligkåringen af den tidligere polske pave, John Paul II, vil finde sted i Vatikanet den 1 maj. Præsident Bronislaw Komorowski, statsminister Donald Tusk, oppositionslederen Jaroslaw Kaczynski og halvfjerds andre medlemmer af parlamentet vil deltage i ceremonien.

    Præsidenter med præsidentens fly

    Polens tidligere præsidenter og statsministre flyver med præsident Bronisław Komorowski på vej til ceremonien. Lech Walesa og Aleksander Kwasniewski har allerede accepteret Komorowski’s invitation.

    Kun demokratiske ledere

    Den tidligere kommunistiske leder Wojciech Jaruzelski, der indførte krigsretstilstanden i 1981, er ikke blevet inviteret. Debatten om den tidligere kommunistleders rolle, har affødt en hektisk debat i de polske medier.

    61 procent for Jaruzelskis deltagelse

    Ifølge en meningsmåling, der er foretaget af Homo Homini Instituttet, mener 61 procent af polakkerne, at Jaruzelski bør deltage i ceremonien i Rom.

    General Wojciech Jaruzelski har dog allerede meddelt, at han af helbredsmæssige årsager ikke kan deltage.