Præsidentfly forlod USA uden præsidenten

Polens præsidentfly er fløjet fra USA uden at den polske præsident Andrzej Duda er med. Det er en teknisk fejl, der betyder at præsidenten ikke må være om bord. Foto: MSZ.

WASHINGTON: Polens præsidentfly forlod onsdag USA, uden at den polske præsident Andrzej Duda kom med retur.


Støt polennu.dk hver måned – tryk her!

Polens præsidentfly forlod USA onsdag, uden at den polske præsident Andrzej Duda var med. Det polske præsidentfly er et Boeing 737 fly, som fik tekniske problemer under rundrejsen i USA.

En del af besætningens overvågningssystem meldte fejl, og derfor må flyet ifølge de internationale regler, ikke have passagerer med under flyvningen, skriver det polske nyhedsbureau PAP natten til torsdag. Historien er bekræftet af præsidentpaladset.

Tidligere har brud på sikkerhedsreglerne fået fatale konsekvenser for et polske præsidentfly. Det skete i 2010 da præsident Lech Kaczynski omkom i en ulykke i Smolensk efter et hasarderet landingsforsøg i dårligt vejr.

TEMA: Læs alt om Smolensk ulykken fra 2010 – 2024

Ny tidsplan

Det var planen, at præsident Andrzej Duda efter besøget i Washington, torsdag skulle flyve direkte til Bruxelles, for at mødes med NATO’s afgående generalsekretær Jens Stoltenberg. Et andet fly står parat til flyvningen med præsidenten, men det er en anden flytype der betyder en mellemlanding i Azorerne, for at tanke op. Dermed skubbes den polske præsidents tidsplan.

Opfølgning på USA-besøg

Polens præsident Andrzej Duda besøger NATO, mens statsminister Donald Tusk fredag mødes med regeringscheferne fra Tyskland og Frankrig i Berlin. Her skal Tusk orientere om samtalerne med den amerikanske præsident Joe Biden om den aktuelle situation i Ukraine.

Støt frie medier: Vi har fravalgt en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Du kan også vælge et fast månedligt beløb på DKK 50,00 – DKK 100,00 – DKK 200,00. Og der er også mulighed for at vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905. På forhånd tak.