Radek Sikorski taber retssag til Kaczynski – men har anket

radek_sikorski_jens_moerch_polennu
Polens tidligere udenrigsminister Radek Sikorski – gift med den amerikanske journalist og forfatter Anna Applebaum – vil anke en afgørelse, hvor han er dømt til at sige undskyld til Jaroslaw Kaczynski for nedsættende udtalelse om hans bror i forbindelse med Smolensk ulykken i 2010. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Polens tidligere udenrigsminister Radek Sikorski, anker dom om Kaczynskis rolle i Smolensk-ulykken i 2010, der dræbte 96.


Polens tidligere udenrigsminister, parlamentsformand og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Radoslaw Sikorski, Borgernes Platform (KO/PO) har tabt en retssag til partiformand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Jaroslaw Kaczynski.

Radek Sikorski på Twitter

Sagen opstod i januar 2021, hvor Radek Sikorski kommenterede et opslag på Twitter, der handlede om en gade der skulle omdøbes til Lech Kaczynski Vej i Warszawa. Sikorski skrev dengang:

– Lech Kaczynski var en middelmådig præsident og han bidrog i høj grad til at Smolensk-katastrofen indtraf. Han har allerede en plads i Wawel-slottet og et byggeri på Piłsudski-pladsen. Der er der ikke grundlag for, skrev Sikorski dengang.

Dommen der blev afsagt, var at Radek Sikorski skulle undskylde offentligt for sin udtalelse overfor Jaroslaw Kaczynski, og betale sagens omkostninger. Retten afgjorde at denne formulering skal offentliggøres:

(Artiklen fortsættes under)

Kaczynski fastholder: Smolensk-ulykken var et attentat

LINK: Kaczynski fastholder: Smolensk var et attentat

Radek Sikorski afviser tekst

– Jeg undskylder overfor hr. Jaroslaw Kaczynski for, at jeg den 14. januar 2021 på Twitter krænkede hans personlige rettigheder i form af ​​mindet om en afdød person, idet jeg sagde, at præsident Lech Kaczynski bidrog væsentligt til Smolensk-katastrofen. Underskrevet Radoslaw Sikorski”.

Men det budskab vil Sikorski ikke underskrive, så nu afventer næste retsinstans.

– Jeg vil selvfølgelig anke dommen, som Jaroslaw Kaczynski vandt i første omgang, skrev han på Twitter.

Kaczynski sagsøger Lech Walesa for Smolensk-udtalelser

LINK: Kaczynski sagersøger Lech Walesa for Smolensk-udtalelser