WARSZAWA: Politiet har tilbageholdt seks polakker under en abort demonstration på kvindernes internationale kampdag i Polen. 28 fik bøder.
Abort demonstration i Warszawa.
Retorikken mellem abort demonstranter og polsk politi skærpes. På kvindernes internationale kampdag mandag aften, blev seks polakker anholdt – 28 fik bøder. En af de anholdte havde fornærmet en betjent, mens de fem øvrige nægtede at legitimere sig. Polens regering har – i ly af corona-truslen – krævet at alle demonstranter lader sig identificere under demonstrationer.
Erfaren kvinde-aktivist i chok
I et Onet-program med Eliza Michalik som vært, fortæller abort-aktivist Barbara Labuda, der også var med i polakkernes kamp for demokrati i 1980erne, om sammenstødende med politiet.
– Jeg var i dybt chok over hvad jeg så mandag aften. Vores land skulle være et frit, åbent, tolerant og venligt land over for sine borger. Det jeg var vidne til, var skamløst og ulovligt, sagde Labuda i Onet-programmet.
Abort demonstration med sang
– De unge sang og dansede under abort demonstration. Politiet identificerede næsten alle der deltog. Det er uacceptabelt i et demokrati, sagde den aldrende aktivist i programmet.
– Politiet må snart begynde at tænke på, hvordan de kan nægte at adlyde de ulovlige partipolitiske ordrer der udstikkes, sagde Labuda.
– Selv under krigsretstilstanden (kommunisternes militære overtagelse af magten, fængsling af polske aktivister etc – december 1981, red.) var der samarbejde med politifolkene, og de tilsluttede sig Solidarnosc, selv om de risikerede mange års fængsel for det.
– De var i stand til at vise deres ære og værdighed, sagde Labuda i Onet-programmet med Eliza Michalik.
Politiets udlægning
Politiets talsmand Sylwester Marczak har et andet syn på sammenstødene under abort-demonstrationerne på kvindernes internationale kampdag.
– Folk, der får deres identitet kontrolleret, ved godt, hvordan det ender, når de nægter at give deres personlige oplysninger til politiet. Jeg har indtryk af, at dette er et bevidst skridt, med det formål at vise, at politiet undertrykker demonstranterne og pressen, siger Marczak. Talsmanden fastholder, at demonstranterne havde samlet sig i strid med covid-19 restriktionerne.
Sammenstødet mellem politi og demonstranter brød ud, da politiet lagde en jernring om demonstranterne, og begyndte at kontrollere ID-papirer.
LINK: Onet program med Eliza Michalik
Flere nyheder fra Polen? Vi har ingen vaccinationer mod fordomme, men kendskab og viden er efter vores opfattelse, den bedste vaccine mod fordomme. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer. PS! Når du betaler, vil vores betalingssystem – efter nye EU- regler pr. 1 februar – kræve en bekræftelse med SMS eller via NemID. Vi beklager.