WARSZAWA: Statsminister Donald Tusk og regeringspartiet Borgernes Platform (PO) må notere tilbagegang i den første måling efter valget.
Regeringspartiet går 6 procent tilbage i forhold til valget i oktober, viser en ny meningsmåling fra TNS OBOP. Dermed vil formand Tusk nu opnå støtte fra 36 procent af polakkerne, skriver det polske nyhedsbureau PAP.
PiS også tilbage
Det største oppositionsparti i Polen, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) får opbakning fra 19 procent af polakkerne i målingen, hvilket svarer til en nedgang på 3 procent i forhold til valget.
Den liberale Palikot Bevægelsen går 3 procent frem, og har nu 10 procent. Regeringens støtteparti, det polske Bondeparti (PSL) får 6 procent, som også Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) opnår.
Stemmeprocenten ville være på 61 procent hvis der var valg nu, og 18 procent af polakkerne er i tvivl om, hvem de skal stemme på.